Skip to main content

Danish Security Fair 2025 runder de 100 udstillere

Danish Security Fair

Danmarks store messe for sikringsbranchen har vokseværk, og når messen afholdes for femte gang i 2025, er der for første gang mere end 100 udstillere repræsenteret i Messe C i Fredericia.

Der bliver godt fyldt i messehallerne i Fredericia, når Messe C slår dørene op for Danish Security Fair 2025 den 27.-28. august i år. Udstiller nummer 100 har netop meldt sin ankomst, og dermed bliver messen den største hidtil, og slår den tidligere rekord fra 2023, hvor der var 93 udstillere på messen. 

”Danish Security Fair er en messe, der er vokset fra gang til gang, og det er en fornøjelse at tage over fra et messe-team, som har fået skabt en god tradition blandt både udstillere og besøgende om at mødes hvert andet år til messe for hele sikringsbranchen”, fortæller Kim Skovby Klindt, der er ny projektleder på messen. Han fortsætter: ”Det er tydeligt at mærke, at der er god opbakning fra hele branchen, og alle er opsat på at skabe en professionel messe med fokus på både netværk og salg”. 

En tid med nye trusler og nye muligheder

Sikringsbranchen befinder sig i en meget spændende tid, med stor efterspørgsel på deres ydelser. Der er øget fokus på cybersikkerhed, og implementeringen af NIS2-direktivet er undervejs, den kritiske infrastruktur bliver mødt af skærpede krav til sikkerheden med det nye CER-direktiv, Beredskabet har større betydning end i mange årtier, og AI-teknologien stormer frem med et væld af både muligheder og trusler. 

”Vi er i fuld gang med at sammensætte et sceneprogram til messen, hvor vi kommer omkring alle de emner, som fylder for sikringsbranchen i dag, og vi får besøg på scenerne af eksperter, fra alle grene af branchen”, fortæller projektleder, Kim Skovby Klindt. 

Blandt dem du kan møde på Danish Security Fair er 

  • Jacob Herbst, forperson for regeringens Cybersikkerhedsråd
  • Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen
  • Anders Kjærulff, konsulent i SikkerhedsBranchen og tovholder på projektet ”Bevar Kontanter”

Og mange flere.

Glæd dig til Danish Security Fair den 27.-28. august i Messe C i Fredericia. Du kan allerede nu hente din gratis billet: HENT BILLET

For yderligere oplysninger, kontakt projektleder, Kim Skovby Klindt.

Mail: ksk@messec.dk, Mobil: 2777 0046