Skip to main content

Teknisk Landsforbund

To dage med Festival, Foredrag, Faglighed og Fest Teknisk Landsforbunds Fagfestival er en kombination af årsmøde, festival, generalforsamling og fest.

Den strækker sig over to dage, hvor den første består af fagfestival og fest, mens den efterfølgende dag omhandler generalforsamlinger i forbundets forskellige faglige netværk. Der deltager omkring 600 medlemmer på dagene, samt en hær af frivillige fra forbundet, der hjælper på alle plan.

Antal personer: 600
Tema: Festival
Sted: Hallerne

Fagfestival, netværk, messe, konference og generalforsamling

 

De to festivaldage blev skudt i gang lørdag, hvor kombinationen af messe, konference og netværksdag blev foldet ud og som nævnt ovenfor, blev det faglige program efterfulgt af et brag af en fest lørdag aften, hvor der blev hygget igennem, grinet og festet.

Dagen drejede sig om det faglige, men fokus var også på de forskellige netværk, der skulle mødes til en fælles dag frem for mindre events i hvert netværk. Forbundets kreative medlemmer og de tekniske medlemmer skulle forenes og skabe en stor fælles dag.

Søndagen stod på foredrag og derefter skulle der afholdes generalforsamlinger i de forskellige netværk, som var samlet i vores messe og konferencecenter.

Fagfestivalsplads 
med plads til 
netværk og foredrag

 

Til selve fagfestivallen kreerede vi et unikt univers, som var centreret om stort grønt område i midten af vores største hal, med træer, bænke og hyggelige loungeområder. Rundt om området placerede vi street food boder, hvor frokosten skulle serveres fra.

Mad bringer som bekendt mennesker sammen og ved at servere Street food skabes der et naturligt uformel stemning ved frokosten, som indbyder til at netværk. Derfor blev det streetfood, som blev dagens første måltid for gæster og frivillige.

I en ring omkring det grønne netværksområde fordelte vi messens udstillerstande, workshops og konference lokaler til fagfestivallens mange forskellige foredrag.

MESSE C, stod for udvikling af universerne, mad, afvikling og alt det, som dannede rammen om både festivallen, lørdagens fest og søndagens generalforsamling. Vi valgte denne tilgang til arrangementet for at skabe områder der ville omfavne alle de forskellige netværk og samtidig skabe en fælles grund for at der kunne netværkes på tværs af de forskellige faglige områder, som Teknisk Landsforbund spænder over.

Fest, konfetti 
og hygge

 

Aftenens fest skulle være hyggelig, afslappet og uhøjtidelig aften for 600 spisende gæster fra hele landet. Her valgte vi at indrette hyggelige loungeområder, og stille kroge, hvor man kunne trække sig tilbage og snakke sammen med de spændende mennesker, som man havde mødt på dagen.

Vi skabte også et festområde til de festglade med dansegulv og fantastisk feststemning.

“Når en helt rå udstillingshal bliver til et rum med varme og plads til at rumme 600 glade mennesker til Festival med udstillinger, foredragssale, arbejdende værksteder, boder, Street Food og områder til hyggelige samtaler sker det ikke af sig selv. Fra vi kom fredag eftermiddag og til vi gik igen søndag over middag blev vi mødt med stor gæstfrihed og udpræget service. I var konstant til stede og hjalp med stort og småt.”

Lone Engberg Thomsen
Forbundsformand, Teknisk Landsforbund

Elke Preisler

Event- og marketingchef
+45 2233 3955 // ep@messec.dk

Kontakt mig for at høre om priser og alle de unikke muligheder, som vi tilbyder i MESSE C.

“Det er en fornøjelse at stå i spidsen for et marketing- og eventteam som har hjertet med i alt det, vi gør og netop det – gør en forskel. Vi brænder for at skabe værdi, og gør det med så meget passion, at det kan mærkes blandt alle vores kunder og deres gæster.”

Vi har også plads
   til dit arrangement

Bliv kontaktet - send os dine oplysninger