Oplevelsen er, at de besøgende på NutriFair er her for at træffe beslutninger.
NutriFair er kendt som samlingssted for beslutningstagere inden for landbrugsbranchen, og den 12. udgave af messen var ingen undtagelse. Det kan projektleder for NutriFair, Ida Brøgger Hahn, berette.
”Vi er enormt glade for, at vores kerneværdier lever på messen. Vi er et sted for udveksling af viden, faglighed og netværk, og det har årets messe i særdeles været,”
Udstillere mærker dybde i samtalerne
En af de udstillere, som har mærket til beslutningskraften på husdyrmessen, er Area Sales Manager hos det østrigske selskab Bauer, Jacob Johnsen, som blandt andet har været ude for at gøde det nordiske marked til deres seperations-, vandings- og pumpeløsninger.
”Min opgave hos Bauer er at undersøge markedet i norden – en af rollerne er at finde ud af, hvor Bauer skal være til stede for at ramme de rigtige kontakter. Og min klare fornemmelse er, at de besøgende, der kommer på NutriFair, er her med henblik på at træffe beslutninger,” fortæller han og fortsætter:
”Jeg har haft flere virkelig seriøse samtaler – blandt andet en samtale med to bedriftsejere, som tidligere havde vist interesse for vores løsninger. Efter de har besluttet sig for at virkeliggøre deres idé, kom de til os på messen for at blive helt konkrete i deres interesse.”
Det er dog ikke kun udstillerne, der har haft en god oplevelse på messen. Også de besøgende fortæller, at de har haft mulighed for at komme i dybden i samtalerne på NutriFair.
En mulighed for at se partnerne i øjnene
En af de besøgende, som kom på messen med konkrete mål for øje, var David Hørlyck Nielsen fra Ulvedal A/S.
”Jeg kan rigtig godt lide at komme her, for jeg har mulighed for at bruge tiden fornuftigt med udstillere og partnere. Jeg kommer her for at være konkret i mine samtaler med udstillerne, og grundet messens størrelse er der tid til at se dem i øjnene, når man skal træffe en beslutning,” forklarer David Hørlyck Nielsen fra Ulvedal A/S.
Lars Søndergaard
Messechef
+45 4035 6742 // ls@messec.dk
Kontakt mig for at høre om priser og de unikke muligheder, som vi tilbyder i MESSE C.
“Jeg elsker øjeblikket, lige inden messen åbner, hvor spændingen og forventningen er på sit højeste.”